Sidste dag på gymnasieklassens skitur i Tjekkiet skal afsluttes med en tur på pisten. 17-årige Malte Thomsen Hammershøj er sammen med en kammerat, da han styrter. Han er ikke en dreven skiløber, og i løbet af turen er han væltet mange gange. Og hver gang er han kommet op igen. Men denne gang er det anderledes - og helt galt. Malte bliver liggende, og da kammeraten når hen til ham, er sneen farvet rød af blod.

Hvad der præcist skete, ved Malte ikke. Forløbet har han fået fortalt, da han ved ulykken mistede bevidstheden. Den ene skistav er gået gennem venstre øjenhule, bihulen er perforeret, og han har flere knoglebrud i ansigtet.

Malte bliver fragtet ned af bjerget i en sygetransport og bragt til akutmodtagelsen på det nærmeste sygehus. De tjekkiske læger vil operere, men læger, som følger med på sidelinjen fra Danmark, fraråder, da et indgreb er betænkeligt tæt på hjernen. Men Malte er også for dårlig til at blive fløjet hjem. Så der går en uge i en seng på det tjekkiske hospital, før Malte kommer hjem til Odense.

”På det tidspunkt regner jeg egentlig bare med at skulle hjem og blive lappet ordentlig sammen. Jeg er klar over, at jeg har brækket knogler og fået en hjernerystelse, men hvor slemt det egentlig er, har jeg ingen idé om”, fortæller Malte i dag fire år efter ulykken.

Splinter i hjernehinde

Retur på Odense Universitetshospital kan neuro- og kæbekirurger konstatere, at der er flere frakturer i venstre side af Maltes ansigt. En scanning viser et hul ind til hjernehinden, hvor der sidder knoglesplinter. Det er for risikabelt at forsøge at pille dem ud ved operation.

I ugerne efter ulykken heler brudene i ansigtet. Men Malte begynder at få stærke smerter i kæben.
”Det er besynderligt, for det er jo egentlig ikke der, jeg blev ramt af skistaven. Alligevel får jeg meget ondt og begynder at spænde helt vildt i musklerne i kæben”, husker Malte.

De smertefulde jag i kæben tager til. På en skala fra 0 til 10 bedømmer Malte de daglige smerter til seks. Ofte bliver smerterne værre op til otte på skalaen, især når han er stresset. Han får svært ved at passe gymnasiet. Hans hukommelse svigter, og det kniber med at koncentrere sig.

”Jeg er ret stædig af natur. Det er nok grunden til, at jeg gennemfører gymnasiet, selv om jeg har meget fravær og dårligt nok kan lave mine afleveringer”, fortæller Malte.

Gennemtrængende jag

Malte går i de næste par år til forskellige undersøgelser. Røntgen, MR-skanning og ultralydsundersøgelser viser intet unormalt i kæbeleddet. Derfor er det også en famlen i behandlingssystemet efter at finde lindring til smerterne, som allerede et år efter ulykken bliver betegnet som kroniske. Han får henvisning til behandling i smerteklinik, hos fysioterapeut og siden kiropraktor. Der bliver forsøgt med massage, ultralyd og akupunktur. Og hos egen tandlæge får han tilpasset en bideskinne. Tilmed får han medicin for at lindre smerterne i ansigtet. Det hele er stort set uden effekt.

Vendepunktet kommer, da en neuropsykolog foreslår en henvisning til klinisk hypnosebehandling ved sektion for Klinisk Oral Fysiologi ved Institut for Odontologi ved Aarhus Universitet.

I trance for første gang

Det er tandlæge, ph.d. og hypnoterapeut Randi Abrahamsen, som behandler Malte. Ved den første behandling, som finder sted ca. tre år efter ulykken i Tjekkiet, får han varme og massage omkring kæben kombineret med udspænding og styrketræning af tyggemusklerne. Ved anden behandling bliver han bragt i trance for første gang. Malte husker det som en meget speciel oplevelse.

”Jeg skulle finde tilbage til den meget bange Malte, som jeg var lige efter ulykken og fortælle mig selv, at ’det nok skulle gå’. I tankerne skulle jeg også finde ind til nogle dejlige steder, hvor jeg havde det godt og var afslappet”.

To uger efter den første hypnosebehandling kan han bedømme sine smerter til at være fem i gennemsnit på ti-skalaen.

Anden hypnosebehandling finder sted efter endnu et par uger. Samtidig vurderer han sine smerter til at være to på skalaen. Efter den sidste omgang hypnose to måneder efter behandlingens begyndelse, har Malte endnu flere smertefrie dage, og når smerterne melder sig, er det oftest kun op til to på skalaen.

Smerter styrer ikke længere

Selv om Malte kan begrænse smerterne med hypnosen, er han ikke den samme som før. Følgen af den voldsomme skiulykke er et varigt mén, der er takseret til 12 procent. Han skal passe på med aktivitetsniveauet - bliver det for højt, returnerer smerterne. Også mentalt er han påvirket.

”Min lunte er kortere end før, og jeg skal tage mere hensyn til mig selv”, fortæller Malte, som siden september har været studerende ved CBS i København. Lige nu står den på pause på grund af skift i studieretning.

Det sker, at han efter en god aften med venner og nogle øl kan mærke smerten vende tilbage. Så sætter han cd’en med Randi Abrahamsens hypnoseteknik i afspilleren og supplerer med varmemassage, hvis teknik han har lært sig. På den måde kan han holde smerterne hen.

”Jeg skal holder mig fra kampsport, og jeg kommer formentlig aldrig til at lave en ironman. Før ulykken var en typisk dag fyldt med skole, venner, fodbold, lektier og venner igen om aftenen. I dag må jeg prioritere, og så er det studierne, som kommer først”, siger Malte.

Artiklen om Malte og hypnoterapi er bragt i magasinet UdForsk, som udgives af Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital juni 2014. Læs magasinet i pdf-version.