Læger er nemlig ikke bare en videnmaskine for sygdomme og symptomer. De skal også have tænkt over, hvorfor de egentlig vil være læger – og bringe patienten i fokus med fornyet kraft.

Det mener Aarhus Universitet, der 29. august tog hul på sin nye, reviderede lægeuddannelse. Som noget helt nyt vil de studerende på kandidatdelen – medicinstudiets sidste tre år – derfor bl.a. skulle lære at reflektere over oplevelserne med patienter.
Det sker som del af et såkaldt professions-spor, der strækker sig ned gennem hele kandidatdelen med fag som kommunikation, færdighedstræning og etik.

Det mest ambitiøse i Europa

Faktisk er der tale om det formentligt mest ambitiøse professions-spor på de europæiske lægeuddannelser med 30 ECTS i alt. Sporet er en del af hvert semester, hvor nye temaer samler teori, klinikophold og eksamen på en særlig måde. Tilsammen skal det sikre, at de studerende er forberedt på virkeligheden og mødet med patienterne den dag, de kan kalde sig læge.

"Jeg vil godt slå fast, at vi ikke har noget kvalitetsproblem i dag – vi tager ambitiøse og dygtige unge mennesker ind på studiet, og de kommer ud igen efter kandidatdelen og er meget dygtige læger".
"Men nu sigter vi mod desuden at højne den måde, de er læger på og forebygge, at de får et chok, når de kommer ud i virkeligheden som nybagte kandidater", siger Berit Eika, prodekan for uddannelse på Aarhus Universitet, Health. 
Og hun tilføjer:
"Det kan også siges på en anden måde: Med den nye studieordning kombinerer vi viden, praksis og refleksion. For vi tror, det hjælper lægerne med at blive bedre til at være læger - og dermed gavner det patienten".

Flere studerende på hospitalerne

Helt konkret kommer de lægestuderende fra Aarhus også fysisk tættere på patienterne: I den nye kandidatuddannelse er ophold på hospitalsafdelingerne nemlig øget fra 40 til 44 uger. Det har bl.a. betydet, at regionshospitalerne i Region Midtjylland bliver "teaching hospitals", hvor patienterne kommer til at møde de lægestuderende i større omfang end hidtil.

Desuden er den nye kandidatuddannelse karakteriseret ved, at det, man læser i bøgerne og oplever ude på hospitalsafdelingerne, vil hænge sammen i temaer, der skifter hvert halve år:
Ét semester hedder f.eks. "familie-samfund" og beskæftiger sig med kvinde- og børnesygdomme. Et andet er centreret om "hjerte-lunge-kar", og så fremdeles. Til allersidst samler man de områder, de studerende skal arbejde med, når de kommer ud som unge læger, nemlig under temaet "akut – kronisk".

"Du kan sige, at vi her har lagt en trædesten til deres lægegerning ved her at samle alle de kompetencer, de helt sikkert får brug for med det samme", siger Anne Mette Mørcke, studieleder for lægeuddannelsen ved Aarhus Universitet.

Bedre rustet til første dag på jobbet

Én af dem, der følger den nye studieordning fra begyndelsen, er stud. med. Nina Bjerre Andersen. Hun har allerede reformen tæt inde på livet via sit sæde i studienævnet og ser den helt store styrke ligge i, at teori og praksis fremover i højere grad end nu vil gå hånd i hånd gennem hele kandidatstudiet.

"I mange fag lærer man i dag først teorien efter, at man har været på klinikophold. Det betyder, at vi som studerende aldrig rigtigt indgår som en kapacitet ude på afdelingerne hos patienterne, for man ligger jo på det niveau, som ens viden rækker til", siger Nina Bjerre Andersen.
"Jeg tror, at flere studerende bliver involveret hurtigere i arbejdet under klinikopholdene med den nye ordning, hvor teori og praksis er tænkt sammen på en mere naturlig måde. Dermed kommer vi populært sagt tidligere til at virke som en slags 'læger' – og vi bliver derfor bedre rustet til at klare den hårde overgang fra studielivet med de mange tunge bøger til den første dag på jobbet blandt patienter og kolleger".