Langsomme bevægelser, stivhed i musklerne og rysten. Sådan ser hverdagen ud for de omkring 7000 mennesker i Danmark, som lider af Parkinsons sygdom. Symptomerne opstår, fordi nervecellerne dør, og der derfor produceres for lidt af stoffet dopamin i hjernen.

I dag bliver sygdommen ofte medicineret ved at give patienterne et dopamin-lignende stof. Efter en årrække virker det dog ikke længere, og patienten får kraftige bivirkninger. Der mangler en egentlig behandling af Parkinsons sygdom, altså et stof, som kan sætte en stopper for, at de nerveceller, der producerer dopamin, bliver ødelagt.

For at forbedre behandlingen af Parkinsons Sygdom har Marina Romero-Ramos modtaget økonomisk støtte fra Michael J. Fox-fonden, en fond, der er grundlagt af den Parkinson-ramte skuespiller.

Bedre behandling i vente

Marina Romero-Ramos’ laboratorium har fundet tegn på bestemte inflammatoriske processer hos dyremodeller med Parkinsons.
”Vores resultater er i overensstemmelse med undersøgelser af patienter, der lider af Parkinsons,” forklarer hun.

Sammen med professor Søren Kragh Moestrup fra Institut for Biomedicin vil Marina Romero-Ramos teste brugen af nyudviklede nanopartikler. Nanopartikler, der specifikt rammer inflammatoriske blodceller, som vandrer ind i områder af hjernen, der er angrebet af Parkinsons sygdom.

”Nanopartiklerne vil samtidig levere antiinflammatorisk medicin i blodcellerne, og den tilgang kan åbne muligheder for lettere og mindre krævende behandlinger for patienterne,” forklarer Marina Romero-Ramos.

Marina Romero-Ramos er født i Spanien og uddannet på universitetet i Sevilla, hvor hun blev ph.d. i 2000. Herefter arbejdede hun to år på UCLA i Los Angeles, og i 2002 fik hun et Marie Curie-stipendium fra EU og kom til Lunds Universitet. Siden 2005 har hun været ansat i Aarhus, hvor hun leder en forskergruppe.

Yderligere oplysninger

Lektor Marina Romero-Ramos
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7854
mrr@biokemi.au.dk