Når blodkar går i selvsving

Nyopdaget ionkanal kan få stor betydning for personer med kredsløbssygdomme. Vores blodkar foretager hele tiden små rytmiske sammentrækninger eller svingninger. Disse svingninger er meget betydningsfulde i forhold til kredsløbssygdomme og en særlig ionkanal har vist sig at koordinere dem.

Dr.med. Vladimir Matchkov.

De fleste kredsløbssygdomme (f.eks. forhøjet blodtryk, åreforkalkning og hjerneblødning) er forbundet med ændringer i blodkarrene. Man mener, at de rytmiske sammentrækninger, er en af de mest betydningsfulde ændringer.

Den nyopdagede ionkanal sidder i membranen på de muskelceller der omgiver blodkarrene, og er opdaget af dr.med. Vladimir Matchkov ved Aarhus Universitet.

”Den nye kanal har vist sig, at have den egenskab, at den kan koordinere sammentrækningen af flere muskelceller samtidigt,” siger Vladimir Matchkov, som forsker i dette emne og netop har erhvervet doktorgraden i medicin på ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Denne særlige ionkanal er afgørende for, om blodkarret kan svinge. Desuden er god og hurtig kommunikation mellem muskelcellerne nødvendig for at synkronisere sammentrækningerne.

”Hvis der er problemer med svingningerne i blodkarrene ved nyrerne, kan der opstå problemer med nyrernes funktion og deres kontrol af blodtrykket. Hvis problemet er ved hjertet eller hjerne, risikerer man at blive alvorligt syg af det,” siger Vladimir Matchkov.

De små blodkar som dr. med Vladimir Matchkov har undersøgt, er bestemmende for blodtrykket. Strukturelle og funktionelle forandringer i blodkarrenes vægge kan derfor være afgørende for blodtrykket. De synkrone sammentrækninger i blodkarrene er formentlig med til, at optimere leveringen af næring og ilt til vævene, i situationer hvor blodgennemstrømningen er nedsat. Hvis der ikke kommer nok ilt og næring til et område i vævet, kan man blive syg i det område.

”I fremtiden kan man arbejde på, at finde værktøjer til at påvirke disse svingninger i blodkarrene, og man vil derved kunne hjælpe diabetespatienter og mennesker, som lider af for højt blodtryk, ” slutter Vladimir Matchkov.

CV

Vladimir Matchkov er født i Tula, en region syd for Moskva. I 1994 færdiggjorde han sin cand. scient. på Lomonosov’s Moscow State University. Han færdiggjorde i 1998 en ph.d. i fysiologi ved Cardiovascular Physiology, MSU, Russia. Under sin ph.d. havde han et 9 måneders forskningsophold ved Institut for Farmakologi, Aarhus Universitet, som blev sponsoreret af den russiske præsident. Efter at have færdiggjort sin ph.d. rejste han til Danmark, hvor han netop har erhvervet doktorgraden. Titlen på doktorafhandlingen er Mechanisms of cellular synchronization in the vascular wall. Han har siden 1999 været ansat på Institut for Fysiologi og Biofysik ved Aarhus Universitet. Først som adjunkt og siden 2007 som lektor.

Priser og fondsbevillinger
Vladimir Matchkov har modtaget både priser og fondsbevillinger. I forbindelse med modtagelsen af Christian Crone Travel Award fra American Microcirculation society i 2001, har han givet gæsteforelæsninger på række amerikanske universiteter, bl.a. Texas A&M University, University of Virginia og University of Vermont. Fondsbevillinger har Vladimir Matchkov fået fra bl.a.: "Science - NASA", the common program of NASA and RSA, Helga og Peter Kornings Fond, Margrethe Møller Fonden, Hejrteforeningen, Novo Nordisk Fonden, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom og Lundbeck Fonden.

Videnskabelig produktion
Vladimir Matchkovs videnskabelige produktion tæller 25 artikler i peer-reviewede tidsskrifter, hvoraf han er førsteforfatter på 11. Han er medlem af flere videnskabelige selskaber, bl.a. Scandinavian Physiological Society, American Physiological Society, Danish Cardiovascular Research Academy og European CardioVascular Research Council. Desuden er Vladimir Matchkov reviewer på en række videnskabelige tidsskrifter.