Ny adjungeret professor i neonatologi

Professor Neil Finer er udnævnt til adjungeret professor på Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital i neonatologi.

Neil Finer er professor ved University of California, San Diego, USA, og nu adjungeret professor ved Aarhus Universitet.
Neil Finer er professor ved University of California, San Diego, USA, og nu adjungeret professor ved Aarhus Universitet.

Siden 1979 har Neil Finer forsket i behandling og monitorering af syge nyfødte med fokus på respiratorisk sygdom og genoplivning. Nu bliver den canadisk fødte forsker tilknyttet Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital som adjungeret forsker.

Neil Finer er internationalt en af de førende forskere med ekspertise inden for det pædiatriske sub-speciale neonatologi. Han har publiceret 245 arbejder i peer reviewede tidsskrifter. De fleste publikationer repræsenterer original forskning.

Neil Finer er professor ved University of California, San Diego, USA. Og han bliver flittigt brugt som taler ved videnskabelige møder og har omkring 300 af den slags invitationer bag sig. Den canadiske forsker bliver herudover ofte brugt som skriftlig formidler og har forfattet eller været medforfatter på flere kapitler om behandlingsprincipper af syge nyfødte.

Fra 1987 har Neil Finer været en del af Advisory Board of Consultants for the Canadian Foundation for the Study of SIDS og også af Research Advisory Board Canada on Cerebral Palsy Association.

Yderligere oplysninger

Professor Neil Finer
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
nfiner@ucsd.edu