Nu kan man for første gang regne ud, hvor meget behandling med kolesterolsænkende medicin sænker risikoen for at dø – og hvor meget behandlingen øger vores individuelle, statistiske levetid.
Dermed er det nu muligt at give både læge og patient et nyt grundlag for at træffe beslutning om, hvorvidt behandling med de såkaldte statiner skal sættes i gang hos de mange, der hvert år får konstateret forhøjet kolesterol og dermed er i risiko for at udvikle hjertekar-sygdom.
Det fremgår af et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet, publiceret i European Journal of Preventive Cardiology.

Det fulde grundlag mangler i dag
”De beregninger, som læger i både Danmark og mange andre europæiske lande arbejder ud fra, er for så vidt fornuftige. Men vores undersøgelse viser, at de ikke giver det fulde grundlag, der er nødvendigt for at kunne tage en god beslutning”, siger lektor i biostatistik, ph.d. Henrik Støvring fra Aarhus Universitet.
I dag beregner den praktiserende læge nemlig kun risikoen for at dø af hjertekar-sygdom inden for 10 år uden behandling med medicin – det sker ved hjælp af et skema fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Men skemaet giver ikke mulighed for at oplyse, hvor stor effekten af den medicinske behandling vil være.
”Eksempelvis kan en mandlig ryger på 65 år med et systolisk blodtryk på 160 og et kolesteroltal på 6 mmol/l således i dag få at vide, at hans risiko for at dø af hjertekar-sygdom inden for 10 år er 18 pct.”, fortæller Henrik Støvring.
”Men patienten kunne jo dø af noget andet end hjertekar-sygdom, og tager man det med i regnestykket, er den samlede risiko for at dø inden 10 år faktisk 39 pct. Der er altså 21 pct. risiko for at dø af noget andet end hjertekar-sygdom i følge vores beregninger. Endelig viser de, at risikoen falder fra 39 pct. til 37 pct., hvis patienten vælger statin-behandling.”

Hvordan informerer man patienten bedst?
Tidligere har Henrik Støvring sammen med kolleger fra Odense Universitet og Universitetet i Oslo forsket i patienters motivation for at vælge behandling - herunder, hvordan man bedst informerer patienter om risikoen ved det kolesteroltal, de får målt.  
”Og det har vist sig, at det er nemmest at forstå en oplysning om, hvor lang tid man kan forvente at leve med og uden behandling. De tal kræver imidlertid beregninger, som ikke har været til rådighed, og det er en metode til at lave dem, som vi nu har publiceret”, siger Henrik Støvring.
”I praksis betyder det, at vi kan fortælle den 65-årige ryger, at han statistisk set kan leve 18 år uden behandling med statiner - og et halvt år længere, hvis han får medicinen”.
Så forskerne håber med de nye beregningsmåder at kunne bidrage positivt til den næste revidering af det skema, som bliver brugt i lægekonsultationer landet over.

Se abstract af artiklen ”A competing risk approach for the European Heart SCORE model based on cause-specific and all-cause mortality”.

Yderligere oplysninger:
Lektor, ph.d. Henrik Støvring, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Tlf. 87 16 79 91;
mobil 22 33 55 86. stovring@biostat.au.dk