Næsten 250.000 menneskers DNA er blevet brugt, og 400 videnskabsmænd fra hele verden har samarbejdet i to kæmpe forsøg, som har givet nye skelsættende resultater, der netop er publiceret i det videnskabelige magasin Nature Genetics . Oluf Borbye Pedersen, adjungeret professor ved Institut for Farmakologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet er ledende forsker på projektet i Danmark.

”Vi har fundet 13 gener, som er med til at bestemme, hvilken fedtfordeling man udvikler. Desuden har vi fundet 18 nye gener som påvirker appetitreguleringscenteret,” siger Oluf Borbye Pedersen, der til daglig er ansat på Københavns Universitet som professor i molekylær metabolisme.

Æble- eller pærefacon?

Æblefacon kendetegnes ved, at fedtet er placeret omkring maven, mens pærefacon kendetegnes ved, at fedtet sidder mere på hofter, baller og lår. Mænd får oftest æblefacon, hvorimod kvinder oftest får pærefacon. Kvinder kan efter overgangsalderen dog udvikle æblefacon.

”Pærefacon er godartet og beskytter faktisk mod diabetes og hjertekarsygdomme, hvorimod æblefacon giver forhøjet risiko for type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. De 13 gener, som vi har opdaget, påvirker hvilken facon du får, fordi de giver anledning til øget dannelse af fedtsyrer og kolesterol, eller fordi de påvirker insulin,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Slank eller tyk?

2,8 milliarder DNA-markører fra hver af de mange tusinde forsøgspersoner er blevet analyseret og sammenlignet for at finde frem til de 18 nye gener, som påvirker appetitreguleringscenteret i hjernen.

”Vi har fundet 18 gener, hvoraf mange ser ud til at give forstyrrelser i appetitreguleringen. Det har vist sig, at hvis du er så uheldig at have arvet 8-10 af de her genvarianter, vejer du i gennemsnit 5-10 kg mere end mennesker, som ikke har disse genvarianter,” fortæller Oluf Borbye Pedersen.

De 31 nye gener åbner op for en forståelse af den biologi, der styrer vores sult og mæthed, og som styrer hvorledes fedt fordeler sig på vores krop. Dermed vil den nye viden på sigt kunne bidrage til fundamentet for udvikling af nye former for forebyggelse og behandling af fedme.

”Men der er i hundredvis af gener, som øger risikoen for overvægt. Vi har fundet en lille del af dem, men det er kun en start mht. at forklare, hvorfor nogle bliver overvægtige og andre ikke,” slutter Oluf Borbye Pedersen.

Oluf Borbye Pedersen modtog i weekenden, på Padua Universitet i Italien, den meget prestigefyldte Europæiske Sundhedspris, G. B. Morgagni prisen, og tilhørende guldmedalje for sit arbejde med genforskning.