Pattedyr og mennesker deler gener, og det har forskere fra bl.a. Aarhus Universitet nu udnyttet i den hidtil største undersøgelse på sit felt – det internationale forskningsprojekt, ”Evolutionary constraint in the human genome based on 29 eutherian mammals”, der er publiceret i tidsskriftet Nature.

Ved at analysere udviklingen i arvemassen for 29 slags pattedyr – herunder flagermus, aber og hunde - har forskerne fundet ny viden om de forskellige regioner i det menneskelige genom. Og det betyder, at de har taget endnu et skridt mod forståelsen af, hvordan genomets DNA-streng bliver afkodet.

Den viden har perspektiver for behandling af bl.a. arvelige sygdomme og forståelse af, hvordan f.eks. kræft udvikler sig.

”Sagt på en anden måde har vi nu forbedret vores viden om menneskets genetik. Det er sket ved at kortlægge nye gener og deres regulatoriske elementer ved hjælp af deres karakteristiske udviklingsmønstre i DNA’et”, siger lektor Jakob Skou Pedersen fra Aarhus Universitet.

De nyopdagede familier af genregulerende elementer forfiner på afgørende vis kataloget over menneskets arvemasse – med store perspektiver for forståelsen af sygdomme.

Se artiklen i Nature