Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder i den vestlige verden. Alene i Danmark får ca. 4.000 kvinder årligt konstateret brystkræft, og tallet er stigende. Forskningsresultater fra Aarhus Universitet tyder på, at nuværende anvendte perfluorerede stoffer, også kendt under forkortelsen PFC-stoffer, kan udgøre en risiko for udviklingen af brystkræft. PFC-stoffer tilhører gruppen af svært nedbrydelige stoffer som kaldes POPs (Persistente Organic Pollutants).

- Vores undersøgelse viste, at de brystkræftramte kvinder i undersøgelsen havde signifikant højere niveauer af PFC-stoffer, men også kendte svært nedbrydelige miljøkemikalier som PCB og organiske pesticider i blodet sammenlignet med kvinderne i kontrolgruppen. Sammen ser de høje niveauer af disse stoffer ud til at være både hormonforstyrrende og udgøre en risikofaktor i forhold til udviklingen af brystkræft, fortæller centerleder og professor i human miljøtoksikologi Eva Bonefeld-Jørgensen fra Aarhus Universitet og uddyber:

- Vi ved allerede, at en række miljøkemikalier er hormonforstyrrende, heriblandt PCB, og at de udgør en risikofaktor for udvikling af brystcancer ved høje niveauer. Dog er det ikke tidligere dokumenteret, at også de i industrien populære PFC-stoffer er en signifikant risikofaktor for udvikling af brystkræft, nok fordi man på grund af stoffernes manglende evne til at blive opløst i fedt, ikke har regnet med, at de blev ophobet i kroppen.

Eva Bonefeld-Jørgensen, der de sidste 15 år forsket i hormonforstyrrende stoffer, har sammen med en række andre forskere fra Aarhus Universitet, Grønland og Canada undersøgt 31 grønlandske kvinder der fik konstateret brystkræft i perioden 2000-2003 svarende til mere end 80 % af alle kvinder, der i den periode fik konstateret brystkræft.

Større viden om risikofaktorer
Forskerne har i undersøgelsen sammenlignet spørgeskemaer og blodprøver fra de kræftramte kvinder med en kontrolgruppe på 115 raske grønlandske kvinder. Blodprøverne er blandt andet analyseret for hormonforstyrrelser og mængden af POP-stoffer, heriblandt PFC-stofferne.

Eva Bonefeld-Jørgensen fortæller, at brystkræft har været et relativt ukendt fænomen på Grønland indtil 1966. Til gengæld har man set en markant stigning i brystkræft siden da. En af årsagerne til at undersøge brystkræftramte grønlandske kvinder var derfor muligheden for at blive klogere på årsagerne til brystkræft:

- Der er ingen tvivl om, at man i Grønland de seneste 40-50 år i stigende grad har taget den vestlige livsstil til sig, og at det kan forklare en del af stigningen. Vores tal viser dog også efter at være blevet korrigeret for kendte risikofaktorer som rygning, højt BMI og alder, at PFC-stoffer spiller en væsentlig rolle for risikoen for at udvikle brystkræft. 

Forskerne skal nu i gang med lave tilsvarende undersøgelser med danske kvinder.

Svært at undgå PFC-stoffer
PFC-stofferne findes blandet andet i produkter som regntøj, teflonbelægninger, pizzabakker, chipsposer, bagepapir, imprægneringsmidler, neglelak, tandtråd, men også i kød og andre fødevarer, så de er svære at undgå:

- Disse stoffer er jo enormt praktiske i vores hverdag, for madpapir er jo perfekt til børnenes madpakker, imprægnering gør jakkerne vandafvisende, og teflonbelægning gør, at bøffen ikke hænger fast på panden. Problemet er bare, at PFC-stofferne i sådanne produkter nu viser sig at blive optaget og ophobet i kroppen, og det har altså konsekvenser for vores helbred, forklarer Eva Bonefeld-Jørgensen.

Varedeklaration til mademballage
Den nye viden om PFC-stofferne bør ifølge Eva Bonefeld-Jørgensen give anledning til, at også mademballage fremover får en slags varedeklaration:

- Når vi nu ved, at emballagen i sig selv også kan være sundhedsskadelig, er det selvfølgelig vigtig, at forbrugerne fremover oplyses om, hvilke stoffer der findes i emballagen. I dag har man mulighed for at købe for eksempel svanemærket bagepapir uden perfluorerede stoffer, men i langt de fleste tilfælde har man som forbruger ikke en jordisk chance for at gennemskue, om der er brugt PFC-stoffer i emballagen.

Resultaterne fra undersøgelsen er netop blevet offentliggjorte i en videnskabelig artikel det internationale tidsskrift Environmental Health.

Kontakt
Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen
Centerleder, Center for Arktisk Miljømedicin
Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
8000 Aarhus C
Tlf. 89426162 / 28992480
E-mail: ebj@mil.au.dk