For mange forskere, både yngre og mere erfarne, kan det være forbundet med en kombination af svedige håndflader og naturlig skepsis at lade sig interviewe af en journalist. Og med god grund. Forskningsformidling til pressen sker oftest i en ramme, hvor der hverken er spalteplads eller taletid nok til forklare historien ordentligt. Så kan det være tillokkende ikke at kaste sig ud i det. Men det er en dårlig strategi, mener prodekan for Talent og leder af Ph.d.-skolen ved Health, Lise Wogensen.

”Hvis vi skal have samfundet og borgerne til at engagere sig i forskning, skal vi også kunne formidle forståeligt. Det skal ikke oversættes til, at alle forskere skal pålægges at formidle alt og hele tiden. Men opnår man resultater, som er væsentligt at formidle, skal man også kunne gøre det. Og har man brug for hjælp til det, skal man have det”, siger Lise Wogensen om baggrunden for temaet på PhD Day den 24. januar.

Her vil oplæg og paneldebatten tage afsæt i emnet videnskabelig kommunikation. Dagens titel er ’Scientific communication - Science/science fiction' for at illustrere den udfordring, som forskere kan stå i, når de skal formidle til medierne.  Og det er væsentligt at tage debatten sammen med ph.d.-studerende, for det er ikke for tidligt at blive skarp på at formidle, når man er undervejs i sin forskeruddannelse, mener ph.d.-skolelederen.

”Den videnskabelige verden skal ikke alene tegnes af erfarne og senior forskere, men også af den yngre, talentfulde masse. Vi har mange dygtige unge forskere, som præsterer projekter og resultater, der er relevante at fortælle om. De skal ud over rampen”, siger Lise Wogensen.

Kom ud over rampen
Lise Wogensen kan sagtens forestille sig, at nogle forskere måske holder sig tilbage af bekymring for at fremstå usaglige eller - værre endnu – uredelige.

”Det er klart, at der skal være rygdækning for det, man siger. Det handler om at forberede sig godt, når man skal tale med journalister. Ikke kun om det, man skal formidle, men også om journalistens arbejdsvilkår og målgruppe”, siger Lise Wogensen.

Skulle der være en rest tilbage af myten om, at der er et modsætningsforhold mellem at være en dygtig forsker og en dygtig formidler, vil hun også gerne være med til at aflive den.

”Min pointe er, at hvis man er fagligt dygtig og har væsentlig viden, bør man ikke holde sig tilbage af angst for, at ens forskerkolleger tænker negativt om det, man formidler”, siger Lise Wogensen.

Panelet af oplægsholdere ved PhD Day er derfor også valgt ud fra ønske om at inspirere, provokere og engagere, siger Lise Wogensen.

”Det, som driver en forsker er at gøre en forskel. Når man kan se, at ens forskning har betydning for personer uden for forskningsverdenen, bør der også fortælles om det. Befolkningen, som betaler til forskningen, skal også se, at det er pengene værd”, siger Lise Wogensen.

Talere på PhD Day

Key note speakere på dagen er; læge, hjerneforsker, forfatter, studievært Peter Lund Madsen, direktør på dagbladet Information, Mette Davidsen-Nielsen, professor på Aarhus Universitet, Lars Østergaard og professor Leiv Sydnes fra Oslo.

Dagens engelske titel ’Scientific communication - Science/science fiction'skal illustrere den udfordring, mange forskere står med, når de skal formidle deres resultater i medierne.

Program for PhD Day. Siden bliver løbende opdateret.

Yderligere oplysninger

Prodekan Lise Wogensen
Aarhus Universitet, Health
Direkte telefon: 25 48 85 22 
lwb@ki.au.dk