Børn som er undfanget ved reagensglasbefrugtning har dobbelt så høj risiko for, at fødes med spastisk lammelse, som børn der blev naturligt undfanget, efter højst 2 måneders forsøg på at blive gravid. Men hidtil har man ikke vidst hvorvidt dette skyldes selve fertilitetsbehandlingen, eller den bagvedliggende manglende frugtbarhed.

Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet undersøger for første gang sammenhængen mellem den tid det tager et par at blive gravide og risikoen for spastisk lammelse. Forskerne har taget højde for faktorer som moderens alder, rygning, uddannelse, barnets køn m.m., som kan influere på barnets sundhed og konklusionen er, at forældrenes ufrugtbarhed ikke er hovedårsagen til den øgede risiko for spastisk lammelse, som man ser ved reagensglasbefrugtning. Det internationale forskningssamarbejde ledes af lektor Jin Liang Zhu fra Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

”Vi har nu vist, at det næppe skyldes den manglende frugtbarhed. Selv for par, der bruger over et år på at blive gravide, er der ingen forhøjet risiko for at få et spastisk lammet barn, hvis undfangelsen sker naturligt. Noget kunne til gengæld tyde på at risikoen for spastisk lammelse måske hænger sammen med antallet af befrugtede æg man sætter op i livmoderen ved behandlingen,” siger medvirkende i forskningsprojektet, Jørn Olsen, professor ved Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Risikoen for at få et spastisk lammet barn efter reagensglasbehandling er dog stadig lav.

”Ud af mere end 90.000 danske børn i forskningsmaterialet, blev kun 165 (0,18%) diagnosticeret som spastisk lammede. Ud af de 90.000 børn blev 3.000 undfanget via reagensglas, og af dem blev kun 17 (0,57%) diagnosticeret som spastisk lammede. Det betyder at risikoen er meget lav, selv efter reagensglasbefrugtning. Risikoen svarer til en ud af 176 børn. Når man sammenligner børn, der er undfanget på naturlig vis efter mere end 12 måneders forsøg på at blive gravide, med reagensglasbørn, er der ikke længere nogen statistisk forskel mht. risiko for spastisk lammelse,” siger Jørn Olsen.

Jørn Olsen mener, at det i fremtiden er nødvendigt at forske yderligere i, hvorfor risikoen er forhøjet efter reagensglasmetoden. Og han understreger, at det også er vigtigt at huske, at de teknikker, som benyttes ved reagensglasbefrugtning, er blevet udviklet og forbedret siden 2003, hvor de yngste børn i hans studie blev født.

”Om tvillinger der ikke overlever fostertilstanden udgør en risiko for de tvillinger som overlever vides fortsat ikke med sikkerhed og det er desværre svært at undersøge fordi spastisk lammelse er en sjælden sygdom,” slutter Jørn Olsen.