Sølv har siden oldtiden været kendt for at hæmme bakteriers vækst, og metallets antibakterielle egenskaber anvendes fortsat i den medicinske verden i dag.  For at undgå infektioner, bruges sølv derfor blandt andet i forbindinger til brandsår, og som overfladebehandling på indopererede proteser og katetre. Desuden bruges sølv i industrien til alt fra sportssokker til vaskemaskiner for at forhindre dårlig lugt.

Metallet er hidtil blevet opfattet som helt harmløst, men nu viser et nyt ph.d.-projekt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, at det ikke er tilfældet.

Studiet, som læge og ph.d. ved Anatomisk Institut, Linda Jansons Locht står bag, viser nemlig for første gang, at metallisk sølv frigiver ioner fra overfladen, når det er i direkte forbindelse med celler og væv i en organisme, og at sølv-ionerne påvirker de omkringliggende celler negativt.

Resultaterne i ph.d. projektet er opnået ved studier af, hvordan små og store stykker sølv indopereret i mus frigiver sølv-ioner, samt en analyse af spredningen af sølv i organismen efterfølgende.

Studier på makrofagceller, eller ”skraldemandsceller”, der er dyrket på metalliske sølvplader har vist at disse celler deltager aktivt i at frigøre sølv, samt at metallet aktiverer dem til en betændelseslignende tilstand og medfører en øget celledød.

Grund til overvejelse

Det er organismens ”skraldemandsceller”, som sætter sig på metallets overflade, og hjælper til at frigive sølv-ionerne, som derefter transporteres rundt i kroppen i nerve- og karbanerne. Hos musene i studiet blev metallet transporteret til blandt andet nyrer og hjerne.

Da studiet er et grundstudie, er det ikke muligt at fastslå, hvordan virkningen er på mennesker, eller hvor store doser der skal til for at det er skadeligt, men studiet fastslår ifølge Linda Jansons Locht, at sølv ikke er inert eller harmløst i en organisme, som ellers hidtil har været opfattelsen.

”Det er helt klart, at sølv vil gå i forbindelse med kroppen, men om sølv kan give hjerneskade eller nerveskade hos mennesker, kan dette grundstudie slet ikke belyse”, fastslår Linda Jansons Locht. Hun mener dog, at man skal tænke sig om, før man bruger sølvholdige produkter på mennesker.

Sølv kan eksempelvis bruges som overfladebehandling af katetre, som indopereres i en patient for at dræne væske, og som skal sidde i kroppen resten af livet, og netop i sådanne tilfælde mener Linda Jansons Locht, at der er grund til at grundig overvejelse inden man benytter et sølvbelagt kateter.