Bag den danske del af studiet står professor Torsten Lauritzen og professor Annelli Sandbæk fra Aarhus Universitet, samt professor Knut Borch-Johnsen fra Syddansk Universitet.

Godt 300 danske praktiserende læger har deltaget i studiet. Lidt over 160.000 danskere tilmeldt disse læger fik tilsendt et spørgeskema til beregning af deres risiko for at have uerkendt diabetes. Godt 25.000 patienter i alderen 40-69 år vist sig at have stor risiko for at udvikle sygdommen, og fik taget blodprøver. Blodprøverne giver forskerne en unik mulighed for at følge personer med uerkendt diabetes samt personer med en høj risiko for at udvikle diabetes og hjertekarsygdom. 

Fra år 2001 til 2006 fandt studiet 1500 danskere med diabetes, og denne gruppe indgår i det internationale ADDITION studie. Den danske andel udgør halvdelen af det internationale studie og vægter således meget i såvel patientmateriale som forskningstyngde. I studiet var halvdelen af de praktiserende læger uddannet til at give en intensiv behandling, mens den anden halvdel skulle følge nationale vejledninger, dvs. behandle ”som de plejer”.  

Positive resultater

Artiklen i The Lancet konkluderer på baggrund af ADDITION studiet, at screening for diabetes er mulig i almen praksis, samt at kvaliteten af behandlingen var høj i begge grupper. Den høje behandlingskvalitet resulterede i en markant reduktion i risikofaktorer som blodtryk og kolesterol, uændret langtidsblodsukker, et lille vægttab, og færre rygere i løbet af de 5 år studiet varede. På grund af den høje behandlingskvalitet blandt lægerne, som behandlede ”som de plejer”, kunne studiet ikke med sikkerhed vise om færre patienter udviklede komplikationer i form af hjertekarsygdom selvom der var  17 % færre tilfælde af hjertekarsygdom. 

”Resultaterne er meget positive og tyder på et stort potentiale for en forebyggende indsats i almen praksis inkluderende tidlig opsporing af personer med uerkendt diabetes og personer med risiko for udvikling af diabetes og hjertekarsygdom,” fastslår en af forskerne bag studiet, professor Torsten Lauritzen fra Aarhus Universitet.

Bevilling fra Trygfonden til yderligere forskning

De danske forskere ved Aarhus Universitet har netop modtaget en bevilling fra Trygfonden på 10 millioner til nærmere at undersøge, om man generelt skal anbefale helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis. Helbredsundersøgelserne omfatter blandt andet undersøgelse for uerkendt diabetes, risiko for diabetes samt risiko for hjertekarsygdom. Forskerne vil også se på hvordan helbredsundersøgelser og helbredssamtaler bedst tilrettelægges set fra patienternes synspunkt, men også ud fra organisatoriske og økonomiske perspektiver.

Forskerne anbefaler, at man starter med at indføre screening for diabetes og risiko for hjertekarsygdom i nogle få kommuner, og derefter arbejder videre med at udvikle metoder, der gør screeningerne endnu bedre, eksempelvis ved at se på indholdet af helbredsundersøgelserne, og hvilken aldersgrupper, der er mest optimal at invitere til undersøgelserne. Baseret på resultatet af disse undersøgelser, kan det derefter overvejes, om screeningerne i form af helbredsundersøgelser og samtaler i almen praksis skal tilbydes i hele Danmark. Randers kommune og Region Midt er som de første ved at lægge sidste hånd på planlægningen af et sådant tilbud.

De personer i ADDITION studiet, som havde diabetes, vil blive fulgt op om fem år med henblik på at undersøge de langsigtede effekter af tidlig opsporing og tidlig, intensiv behandling.