Selv om Nobelprisen må anses for at være den største anerkendelse, kan Edmond H. Fischer stadig forundres over, hvorfor det lige blev ham og kollegaen Edwin G. Krebs, der skulle modtage den store pris, som det blev tilfældet i 1992.

”Vi gjorde jo blot vores arbejde. Vel sled vi i det, men det var aldrig med Nobelprisen for øje. Det er ikke som at deltage til OL, hvor man arbejder benhårdt og målrettet for at få den eftertragtede guldmedalje. På sin vis kan man sige, at Nobelprisen ikke har ændret noget. Det skulle da lige være den ekstra opmærksomhed som kom efter”, fortæller Edmond H. Fischer med et lunt smil.

Den nu 92-årige amerikanske biokemiker og forsker besøger Aarhus Universitet i forbindelse med prisoverrækkelsen i World Cultura Council (WCC) og benytter samtidig lejligheden til at holde forelæsning og mødes med de studerende. Det mere uformelt anlagte møde med de studerende ser han frem til.

”Det er en stor glæde at kunne inspirere og svare på de unges spørgsmål. De inspirerer også mig”, siger Edmond H. Fischer, som anbefaler de unge at slå sig løs.

”Tænk stort og lad dig begejstre. Brug fantasien og gå gerne veje, ingen har været på tidligere. Det gælder om at være modig og turde vælge emner, som ingen har kastet sig over endnu. Og så skal man ikke lade sig afskrække, selv om det ikke lykkes i første omgang”, siger Edmond H. Fischer.

Der er dog et spørgsmål, han helst ikke svarer på. Nemlig det, som går på, hvordan man får Nobelprisen.

”Det er netop pointen – du hverken kan eller skal arbejde hen imod den”.

Selv om Edmond H. Fischer for længst er pensioneret, er han stadig knyttet til University of Washington, hvor han blev ansat i 1953. Her er han på kontoret et par gange om ugen, i al fald om fredagen, hvor fakultetet har fælles arrangementer. Han trives i universitetsmiljøet og holder fast i netværket med kolleger og de studerende.

Og så nyder han omsider at have tid til at fordybe sig i faglige tidsskrifter uden at få skyldfølelse over at forsømme noget andet.

”Der er åbenlyse fordele ved at være trådt tilbage. Nu har jeg omsider tid til at forholde mig til faget  på en ny måde, som jeg ikke havde som aktiv forsker og underviser.  Det er også det, jeg plejer at overbevise mine yngre kolleger om, når de bekymrer sig om at træde tilbage”.

Fakta:

• Edmond Henri Fischer, født 1920 i Kina, opvokset i Schweiz. Ph.d. i kemi fra universitet i Geneve. Rejste til USA i begyndelsen af 1950’erne.
• Modtog i 1992 sammen med samarbejdspartneren Edwin G. Krebs nobelprisen i medicin under titlen: ”The Origin of Reversible Protein Phosphorylation as a Regulatory Mechanism”.

Nobelprisvinder i medicin besøger Aarhus Universitet