Tekst: Helle Horskjær Hansen, HE Kommunikation

Opdagelsen fra Aarhus Universitet kan på sigt have betydning for diagnosticering og behandling af åreforkalkning.

Åreforkalkning i mennesker udvikler sig skjult i årtier før sygdommen pludselig fører til livstruende komplikationer i form af blodpropper i hjerte eller hjerne. Og i dag er der er ikke gode metoder til at finde sygdommen i den tidlige fase.

Men nu har forskere fundet ud af at lave transgene minigrise, der udvikler åreforkalkning som den ses hos mennesker. Minigrisene er blevet til ved hjælp fra akvariefisk. I fiskens arvemasse finder man nemlig stykker af DNA, der kan hoppe fra et sted i arvemassen til et andet.

Hoppende sleeping beauty

En af disse hoppende DNA-stumper, kaldet sleeping beauty transposon-elementet, er genskabt i et større genetisk puslespil fra en serie fossile DNA-elementer i akvariefiskens genom.

”Sleeping beauty elementet bliver udstyret med et sygdomsgen, der fører til udvikling af unaturligt højt kolesterolindhold i blodet. Og det er nu lykkedes at anvende fiskens genetiske værktøj til at frembringe transgene minigrise, der udvikler menneskelignende åreforkalkning,” fortæller lektor, ph.d. Jacob Giehm Mikkelsen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Når minigrisene bliver fodret med fedtrigt foder, har forskningen vist, at det indsatte sygdomsgen giver svært forhøjet kolesterol og fører til åreforkalkning i hjertet og de store kar i løbet af et år.

”Fordi minigrisene har en størrelse og opbygning af hjertekar-systemet, som vi kender det fra mennesket, kan medicinsk udstyr direkte afprøves i modellen. Blandt andet håber vi at kunne udvikle billeddiagnostiske teknikker, som er i stand til at visualisere hvor og hvor meget aktivitet, der er af åreforkalkning i kroppen,” siger lektor, cand.med., ph.d. Jacob Fog Bentzon fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Forbedrer kvaliteten af lægemidler

Opdagelsen er netop publiceret i det ansete tidskrift Science Translational Medicine.

”Hvis sådanne teknikker var til rådighed for kliniske studier, ville de i høj grad lette vores forståelse af forholdet mellem årsag og virkning mellem livsstilsfaktorer og åreforkalkning, og det ville fremskynde og forbedre kvaliteten af udviklingen af nye lægemidler,” fortæller Jacob Fog Bentzon.

På sigt vil metoderne kunne bruges til at identificere personer, som har behov for forebyggende behandling, og til at måle effekten af ny medicin og miljøfaktorer i kliniske studier.

Projektet er lavet i et tværfagligt samarbejde mellem forskere med speciale i hjertemedicin, genetik, og kloning indenfor rammerne af forskningsfaciliteten DAGMAR ved Aarhus Universitet. Projektet er støttet af Det Frie Forskningsråd, Lundbeckfonden, Hjerteforeningen og Højteknologifonden.

Yderligere oplysninger

Lektor, cand.med., ph.d. Jacob Fog Bentzon
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Direkte telefon: 2536 7739
jben@ki.au.dk

Lektor, ph.d. Jacob Giehm Mikkelsen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7767
giehm@hum-gen.au.dk