Virus og gener kan udløse skizofreni
For første gang i verden har et internationalt hold af forskere fundet ud af, at et sammenfald af et særligt virus hos moderen og en særlig gen-variant hos barnet øger risikoen for, at barnet udvikler skizofreni
Tekst: Kirsten Olesen, HE Kommunikation
Virus og gener spiller sammen på en måde, der kan øge risikoen for at udvikle skizofreni betydeligt. Det sker allerede i fostertilværelsen.
Det har et internationalt hold af forskere under ledelse fra Aarhus Universitet nu fundet ud. Som de første i verden har de scannet hele arvemassen hos hundredevis af syge og raske personer for at se, om der eksisterer et samspil mellem generne og en bestemt biologisk miljøfaktor – i dette tilfælde en meget udbredt virus, cytomegalovirus, – og for at se, om det samspil har betydning for, at man udvikler en psykisk lidelse, som i dette tilfælde er skizofreni.
Og det har det.
Kvinder, der bærer den milde virus i sig – og det gør 70 pct. af os - vil statistisk set have en betydelig øget risiko for at føde et barn, der udvikler skizofreni, hvis barnet samtidig har den omtalte gen-variant. Denne variant findes hos 15 pct.
Risikoen er hele fem gange større end ellers, skriver forskerne i det ansete tidsskrift Molecular Psychiatry, som rangerer nummer 1 i verden inden for psykiatrisk forskning.
Ingen grund til alarm
Man ved ofte ikke selv, om man er blevet inficeret med cytomegalo-virus, da der normalt er tale om en meget mild virus, beslægtet med herpes. Men forskerne understreger, at der ikke er grund til alarm – selv hvis begge risikofaktorer er til stede hos mor og barn, kan der være en lang række andre forhold i arvemassen, der modvirker sygdomsudviklingen hos barnet.
”Men da skizofreni rammer 1 pct. af befolkningen globalt set, så er perspektivet af den nye viden stort. På længere sigt kan udvikling af en effektiv vaccine mod cytomegalo-virus måske være med til at forebygge mange tilfælde af skizofreni”, siger professor i medicinsk genetik ved Aarhus Universitet, Anders Børglum.
”Og vores opdagelse understreger, at psykiske lidelser som bl.a. skizofreni kan opstå på baggrund af et samspil mellem gener og biologiske miljøfaktorer meget tidligt i livet”.
Studiet, der omfatter genetiske undersøgelser af arvemassen hos næsten 10.000 personer, stammer fra arbejdet i et nationalt, interdisciplinært forskningsprojekt, iPSYCH, ledet fra Aarhus Universitet, og forskningscentret iSEQ ved Aarhus Universitet. Det er bl.a. udført i samarbejde med Statens Seruminstitut, Region Hovedstadens Psykiatri og forskere fra USA, Tyskland og Holland.
Det interdisciplinære forskningshold fra Aarhus Universitet består af:Professor Anders Børglum, lektor Ditte Demontis, lektor Jakob Grove, ph.d.-stud. Jonatan Pallesen, lektor Mette Nyegaard og laborant Anne Hedemand, alle Institut for Biomedicin; professor Carsten Wiuf, Center for Bioinformatik; lektor Carsten Bøcker Pedersen og professor Preben Bo Mortensen, Center for Registerforskning; professor Torben Ørntoft og professor Ole Mors fra Institut for Klinisk Medicin.
Yderligere information
Professor og centerleder Anders Børglum
Institut for Biomedicin
Aarhus Universitet
Mobil: 6020 2720