Gigtmedicin kædes sammen med dødsfald

Udbredte præparater mod gigt og smerter øger risikoen for at dø af et slagtilfælde. Det viser et nyt stort registerstudie med mere end 100.000 patienter.

05.11.2014 | Lotte Fisker Jørgensen

Det er ældre generationer af COX2-hæmmere, der nu kædes sammen med øget risiko for dødsfald i forbindelse med et slagtilfælde.

Det er ældre generationer af COX2-hæmmere, der nu kædes sammen med øget risiko for dødsfald i forbindelse med et slagtilfælde.

Hvert år rammes 15.500 danskere af et slagtilfælde, der skyldes en blodprop eller blødning i hjernen. Mange af disse får varige mén, og 4.700 dør årligt af det. Slagtilfælde er dermed den 3. hyppigste dødsårsag i Danmark. Ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital dokumenterer nu, at brug af en række udbredte gigtpræparater øger risikoen for at dø af et slagtilfælde.

I studiet har forskerne set nærmere på såkaldte COX-2-hæmmere, der er en særlig type receptpligtig gigtmedicin. Disse findes i ældre og nyere udgaver og sælges blandt andet under navne som Voltaren, Diclon og Todalac.

”Nogle af de nyere typer af COX-2-hæmmende medicin er allerede taget af hylderne igen på grund af øget risiko for hjerteanfald, men mange af de ældre præparater udskrives stadig i vid udstrækning på recept. Vores undersøgelse viser, at brugen af disse gigtpræparater øger risikoen for dødeligt slagtilfælde,” siger klinisk lektor og læge Christian Fynbo Christiansen. Han står bag undersøgelsen sammen med kolleger fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Omfattende studie

Studiet, der er den hidtil største på området, inkluderede 100.000 danske patienter indlagt efter et første slagtilfælde i årene 2004-2012. Forskerne sammenlignede antallet af dødsfald inden for den første måned med patienternes brug af udvalgte typer gigtmedicin inden for to måneder før slagtilfældet.

Forskerne kunne ved hjælp af receptregistre se, om patienterne aldrig havde fået medicinen, var tidligere bruger eller aktuel bruger af medicinen, og om de var nye brugere eller havde taget medicinen gennem længere tid.

Vigtig viden

Forskerne analyserede også, om der var tale om nyere eller ældre generationer COX-2-hæmmere.

“Generelt havde patienter, der ved indlæggelsen fik COX-2-hæmmer, 19 procent større risiko for at dø af et slagtilfælde sammenlignet med patienter, der ikke fik medicinen. En stor del af det resultat skyldes nye brugere af COX-2-præparater, der havde hele 42 procent øget risiko for fatalt slagtilfælde,” siger lærestolsprofessor og overlæge Hans Erik Bøtker, der også har deltaget i studiet.

”Andelen af patienter, der risikerer at dø af et slagtilfælde, er endnu højere, når vi kun ser på de ældre præparater. Studiet viser, at det er ekstra vigtigt at sikre, at personer med øget risiko for slagtilfælde ikke får udskrevet denne type medicin, hvis der er andre muligheder," tilføjer han.

Han understreger, at undersøgelsen til gengæld ikke viste nogen sammenhæng mellem brug af almindelig smertestillende medicin, ikke selektive NSAID-præparater, og risikoen for fatalt slagtilfælde.

Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift Neurology.

_____________________________________________________________

 

Fakta om undersøgelsen

  • Af de 100.243 patienter, der deltog, brugte 11 procent (10.835 patienter) et NSAID-præparat inkl. COX-2-hæmmere.
  • Af disse brugte 51 procent ibuprofen og 27 procent Voltaren.
  • 8 procent (8.402 patienter) havde tidligere brugt et NSAID-præparat.
  • 81 procent af patienterne tog ikke medicinen.

Download den videnskabelige artikel her: neurology.org/lookup/doi/10.1212/WNL.0000000000001024

_____________________________________________________________

 

Kontakt             

Christian Fynbo Christiansen, afdelingslæge, klinisk lektor, ph.d.
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling 
Telefon: 8716 8218 / 2020 8398
cfc@clin.au.dk

Hans Erik Bøtker, lærestolsprofessor, overlæge, dr. med.
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Hjertemedicinsk Afdeling B. 
Telefon:  7845 2026 / 4029 3389
heb@dadlnet.dk   

Institut for Klinisk Medicin