Ny metode til analyse af fingeraftryk har store perspektiver

Opsamling af fingeraftryk

I over 100 år er fingeraftryk blevet brugt i strafferetlige efterforskninger og er stadig den dag i dag, den mest udbredte form for fysisk bevis.
De fleste fingeraftryk fundet på gerningssteder er umiddelbart usynlige for det blotte øje. Efterforskere må derfor fremkalde aftrykkene, fx ved at børster overflader på gerningsstedet med farvet pulver, der klæber til fingeraftryk og gør dem synlige.
Derefter løftes fingeraftryk fra overfladen - ofte ved hjælp af gelatinehinder, som er fleksible gummiplader dækket med et lag gelatine, der absorberer fingeraftrykket.

Et forskningsmæssigt gennembrud gør det muligt at få langt mere ud af fingeraftryk som bevismateriale, end vi får i dag.

Et nyt studie fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet analyserer som det første i verden fingeraftryk på gelatinehinder ved hjælp af kemisk billeddannelse. Det kan vise sig at blive afgørende i straffesager, hvor nuværende metoder ikke slår til.

Dansk Politi indsamler hyppigt fingeraftryk på gerningssteder ved hjælp af gelatinehinder. Hinderne er – i modsætning til tape – lette at bruge og velegnede til at løfte fingeraftryk fra skrøbelige overflader, som fx afskallende vægmaling, og krumme genstande som dørhåndtag.

Når aftrykkene er opsamlet, bliver de fotograferet digitalt, så de kan køres gennem fingeraftryksregistre. Men traditionel fotografering kan ikke adskille overlappende fingeraftryk, som ofte findes på gerningssteder. Meget svage aftryk er også problematiske. Derfor må en del fingeraftryk, som ellers ville kunne bidrage til et efterforskningsarbejde, desværre udgå.

Billedet viser, hvordan fingeraftryk på en gelatinehinde (A) skannes med DESI-MS. En meget tynd stråle af elektrisk ladede metanoldråber (ikke synlig) sprøjtes ned på overfladen af gelatinehinden (B). Hvor strålen rammer, frigives kemiske stoffer fra fingeraftrykket, hvorefter de suges videre ind i apparatet og måles (C). Ved at bevæge holderen (D), hvori gelatinehinden er monteret, meget langsomt (0.2 mm/s), skannes hele området med fingeraftryk med en opløselighed på 0,0025 mm – og det er tilstrækkeligt til at se detaljerne i fingeraftryksmønstret.

En tynd stråle opløsningsmiddel

En løsning kommer i det nye studie fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Analytical Chemistry.

”Vi præsenterer en metode, som har potentiale til at kunne integreres i politiets traditionelle arbejdsgang. Hvis det sker, vil flere fingeraftryk fra gerningssteder kunne bruges og evalueres både visuelt og kemisk,” siger postdoc Kim Frisch, som står bag studiet.

Metoden er baseret på en teknik, der kaldes Desorption Electrospray Ionization Mass Spectrometry (DESI-MS) som kort sagt fungerer ved, at forskerne måler de kemiske forbindelser i fingeraftrykket på baggrund af deres masse.

”Vi sender en meget fin stråle opløsningsmiddel ud, som består af elektrisk ladede dråber af metanol – altså træsprit. Det frigiver og lader stofferne på overfladen af fingeraftrykket på gelatinehinden. Stofferne suges herefter ind i apparatet, hvor deres masser måles individuelt,” forklarer Kim Frisch.

DESI-MS blev opfundet for godt 20 år siden, og er udviklet til generel overfladeanalyse. I 2008 blev det vist, at teknikken kan bruges til kemisk billeddannelse af fingeraftryk på glasoverflader og tape.

”Men nu viser vi, at teknikken også kan anvendes til analyse af fingeraftryk opsamlet på gelatinehinder, som bruges af politiet i mange lande – heriblandt i Danmark. Det er analytisk kemi brugt i en retskemisk sammenhæng, og det har store perspektiver,” siger forskeren.

Fremkalder fingeraftryk hvor traditionel optisk billeddannelse fejler

Især overlappende fingeraftryk udgør en væsentlig udfordring for efterforskere, fordi de er svære at skille ad. Studiet viser, at den nye metode kan bruges til at adskille overlappende fingeraftryk (Figur 2) og til at forbedre svage fingeraftryk i situationer, hvor optisk billeddannelse fejler.

Indtil videre er metoden blevet testet på fingeraftryksløft konstrueret i laboratoriet, men forskerne er nu ved at teste metoden på fingeraftryk fra gerningssteder. Til formålet har de modtaget fingeraftryk indsamlet af Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), og på Institut for Retsmedicin er der store forhåbninger til resultatet.

Kan vi analysere os frem til køn, alder og madvaner?

Metoden er stadig under udvikling, og noget af det, forskerne nu vil fokusere mere på, er analysen af fingeraftrykkets kemiske sammensætning.

Et fingeraftryk er nemlig meget mere end et unikt mønster - det indeholder også en mængde kemiske forbindelser fra den person, der har sat aftrykket. De forbindelser er bl.a. naturlige fedtstoffer, aminosyrer og peptider udskilt fra huden. Men fingeraftrykket kan også indeholde nikotin, koffein, lægemidler, kosmetiske ingredienser og muligvis belastende forbindelser som glidecreme fra kondomer og sprængstoffer, der er blevet udskilt gennem huden eller har forurenet huden ved berøring.

Kemisk billeddannelse kan altså potentielt bruges til profilering af den person, der efterlod aftrykket.

Mange forskere rundt om i verden arbejder på at udvikle metoder til dette formål – og ikke kun ved hjælp af den teknik, der bruges på Institut for Retsmedicin i Aarhus. Der er eksempler i litteraturen på, at fingeraftryk kan afsløre, hvis folk har indtaget eller berørt misbrugsstoffer som fx kokain, cannabis og ayahuasca.

Der er også lavet studier med henblik på at bestemme personers køn, alder, og livsstilsfaktorer som kost, medicin og rygning ud fra deres fingeraftryk. Institut for Retsmedicin arbejder videre med studiet, som er støttet af Offerfonden og indtil videre har kørt i to et halvt år, i et forsøg på at få så meget ud af fingeraftryk som muligt.

Forskning med fokus på praktisk anvendelse

Forskningen foregår i tæt samarbejde med NKC under National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), fordi det er vigtigt, at arbejdet er rettet mod en praktisk anvendelse.

Indtil videre tyder resultaterne på, at metoden vil kunne bruges i praksis.

”Når politiet har indsamlet fingeraftryk på gerningsstedet, kan gelatinehinderne i princippet sendes til Institut for Retsmedicin, hvor vi skanner prøverne. Selve skanningen er dog en omstændig proces, der gør, at vi ikke ville kunne analysere prøver i hundredvis, som vi gør med fx blodprøver. Det er vores forventning, at metoden i fremtiden vil indgå som en specialanalyse og blive brugt i de mere alvorlige sager som fx drabssager og voldtægter,” siger Kim Frisch.

Figur 2. Eksempel på brug af den nye metode: (A) viser et digitalt foto af fingeraftryk på gelatinehinde (aftrykkene er fremkaldt med hvidt pulver og løftet af en glasoverflade). Det er tydeligt at se, at der er to overlappende aftryk, men på det digitale foto kan mønsterdetaljerne for de enkelt aftryk i det overlappende område ikke umiddelbart tydes. Med den nye metode kan vi danne mange hundrede billeder af de kemiske forbindelser, der findes i fingeraftrykkene. Som vist i (B) er nogle af disse forbindelser unikke for det enkelte fingeraftryk og vi kan således bruge dem til visuelt at adskille fingeraftrykkene. En mere detaljeret kemisk analyse (ikke vist her) fortæller os samtidig, at de to forbindelser, m/z 284 og m/z 521, er stoffer, der ofte anvendes som tilsætningsstoffer i produkter til personlig pleje, fx. håndcreme, bodylotions og foundations.

Bag om forskningsresultatet

Studiet er metodeudvikling
Samarbejdspartner: National Enhed for Særlig Kriminalitet, Dansk Politi
Ekstern finansiering: Offerfonden
Læs mere i den videnskabelige artikel: https://pubs.acs.org/doi/10.1021/acs.analchem.4c02305

Kontakt

Postdoc Kim Frisch
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Telefon: +45 87 16 75 45
E-mail: kfri@forens.au.dk