Onsdag den 23. april blev Stakladen på Aarhus Universitet forvandlet til en legeplads for nysgerrige sjæle, da forskere fra alle afkroge af universitetet bød borgerne indenfor til en dag med speedforedrag, stande og paneldebatter.

Anne Gaml-Sørensen var en af forskerne fra Health, der skulle fortælle forsamlingen om det, der foregår inden for de gule mure.

“ Charlotte Boel, der koordinerer Forsknings Døgn på AU, spurgte, om jeg ville fortælle om min forskning, der handler om, hvordan søskendeforhold kan påvirke puberteten. Hun spurgte, om jeg havde lyst til at holde et oplæg,” fortæller Anne Gaml-Sørensen.

Forskningens Døgn giver publikum mulighed for at opleve videnskaben på nært hold. Og for en forsker som Anne Gaml-Sørensen er det omvendt en mulighed for at træne sin formidlingsevne og møde offentligheden ansigt til ansigt.

“Jeg sagde straks ja, da jeg fik tilbuddet, for det er jo netop det, vi som forskere er her for – først og fremmest for at forske, men også for at dele det, vi finder ud af, med omverdenen.”

Gør forskning til en fortælling

Hvordan påvirker det et barns udvikling, hvis moderen er stresset under graviditeten? Eller hvis barnet vokser op uden søskende?

Den slags forsker Anne Gaml-Sørensen i. Hun arbejder i krydsfeltet mellem epidemiologi og reproduktiv sundhed med særligt fokus på, hvordan psykosociale faktorer som stress, skilsmisse og søskendeforhold under graviditeten kan påvirke barnets pubertetsudvikling og senere fertilitet.

“Vi ser i nogle tilfælde, at de psykosociale påvirkninger har lige så stor eller endda større betydning end biologiske faktorer som vitaminmangel eller indtag af medicin,” fortæller hun.

Normalt holder hun oplæg på engelsk for videnskabelige kolleger, så udfordringen med et oplæg til Forskningens Døgn var til at tage og føle på.

“Til de klassiske videnskabelige præsentationer er der en helt fast struktur: introduktion, metode, resultater, bias osv. Til Forskningens Døgn skulle jeg tale til et publikum, jeg ikke er vant til at tale til – endda på dansk. Det krævede, at jeg kogte pointerne ned til det essentielle og undlod at fordybe mig i teoretiske detaljer, men i stedet havde fokus på en narrativ formidlingsstruktur og fremhævede det allermest centrale i fortællingen.”

Kræver grundig forberedelse

Anne satte to hele dage af til forberedelse før Forskningens Døgn.

“Jeg tænkte, det kunne være sjovt at udfordre mig selv teknisk og bidrage med et interaktivt element. Jeg valgte at bruge Mentimeter for at inddrage publikum aktivt med et quiz-element – det tog lidt tid at lære, men det var vigtigt for mig at skabe interaktion. På et tidspunkt var jeg dog også nervøs for, om jeg havde gabt over mere, end jeg kunne sluge med det tekniske,” griner hun.

En vigtig del af forberedelsen var også at fremlægge foran sine nærmeste kolleger i forskningsgruppen - og det gav værdifuld feedback.

“Det var virkelig guld værd. Jeg fik feedback på alt fra tempo til rækkefølgen af pointerne – blandt andet at jeg skulle begynde med konsekvenserne af tidlig pubertet i stedet for at gemme det til sidst. Det gjorde fortællingen mere tilgængelig og levende og gav mig ro i maven,” fortæller hun.

Den store dag oprinder

Til selve Forskningens Døgn forløb oplægget uden de store problemer, selvom der ifølge Anne Gaml-Sørensen opstod enkelte forstyrrelser undervejs.

“Selve oplægget gik godt, men undervejs var der et par deltagere, der kommenterede højlydt på de ting, jeg sagde. Man står jo der og er lidt sårbar, selvom man er godt forberedt, men heldigvis var der en sød studerende, som sørgede for, at der kom ro på publikum,” fortæller hun.

Spørgsmålene fra salen vidnede også om stor interesse for emnet.

“Der kom både mere generelle spørgsmål og nogle, der gik tæt på mine resultater. Heldigvis kunne jeg svare på langt det meste, men det stak i mange forskellige retninger og krævede helt klart, at jeg var på dupperne. Jeg var uden for min komfortzone – og det var fedt!”

Anne Gaml-Sørensen peger på flere ting, hun tager med sig fra oplevelsen:

“For det første har jeg lært, at det kan betale sig at sige ja til opgaver uden for ens komfortzone, da det kan være en god måde at vokse både personligt og fagligt. For det andet har jeg afprøvet nye formidlingsværktøjer, både teknisk og indholdsmæssigt. Og for det tredje har publikums interesse for oplægget bekræftet mig i, hvor vigtigt det er, at vi som forskere gør vores viden tilgængelig for offentligheden.”

Hun understreger, at hun ikke nødvendigvis selv ville have meldt sig til Forskningens Døgn, hvis ikke hun var blevet opfordret.

“Det er en god påmindelse om, at vi nogle gange skal skubbes lidt for at tage udfordringerne på os,” siger hun og fortsætter:

“Mit bedste råd til andre forskere, der skal formidle deres forskning i uvante rammer, er: Prøv oplægget af på nogen, inden du står der – kolleger, familie, venner. Det giver så meget at få feedback på både indhold og form.”

Kontakt

Postdoc Anne Gaml-Sørensen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 40868183
Mail: ags@ph.au.dk