Frister for afmelding

Frister for afmelding

Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev er fristerne for afmelding, hvis du skal have deltagerbetalingen refunderet, senest:

  • 1. september ved undervisning i efterårssemestre
  • 1. februar ved undervisning i forårssemestre.

Senere refusion af deltagerbetaling forudsætter, at du kan dokumentere, at der er tale om usædvanlige forhold.

Starter din undervisning tidligere end disse to datoer, vil afmeldingen skulle ske inden undervisningsstart. Ved afmelding efter undervisningen er startet, kan deltagerbetalingen ikke refunderes.

Du skal desuden være opmærksom på, at afmelder du dig efter undervisningen er startet, kan du ikke få lov til at tage den resterende undervisning på et senere tidspunkt, medmindre der betales for modulet igen.

Ifølge Deltidsbekendtgørelsen nr. 1187 af 7. december 2009, kap. 3, § 8 har den studerende ret til at afslutte en påbegyndt aktivitet inden for det annoncerede tilrettelæggelsestidspunkt (begyndelses- og afslutningstidspunkt).

Såfremt du afmelder dig i løbet af uddannelsen, mister du den ret, og det vil afhænge af om uddannelsen har en ledig plads, før du kan optages igen. Du vil dog stadig have ret til tre eksamensforsøg, selvom du bliver afmeldt (dog ikke hvis du får refunderet din deltagerbetaling).

Hvordan afmelder jeg mig?

Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse, HE Studier.

Oplys enten studienummer eller fulde navn og fødselsdato ved henvendelse.

Har du betalt for faget, og er du berettiget til at få refunderet deltagerbetalingen, skal du desuden anføre, hvilket kontonummer betalingen skal refunderes til.

Læs mere om Deltagerbetaling